009
Py ha, efter sådan en weekend, - trænger jeg altså til weekend.
Denne weekend var sat af til at fejre kobberbryllypsparret i Skjern, vores gode venner Jørgen og Diana. De indledende øvelser havde stået stille på i løbet af ugen, Anette havde fået købt flot tøj til både hende selv og undertegnede; hvor det sidste bestemt er det nemmeste, og Oskar blev afleveret Sct. Hans aften.
Så lørdag stod vi tidlige op (arrangemenget startede allerede kl 13 i Skjern) for at køre mod Viborg kl. 10:30, hvor ungerne skulle spendere lørdag og søndag, mens vi var til fest. I Viborg nåede vi lige at få en bid brød og snakke lidt.
Vi var på hotellet i Skjen kl 12:50 - perfekt timning efter et stille og rolig tur fra viborg med 80 km/t hele vejen, ren morfar kørsel :-) Efter at have checket ind og alle var samlet gik vi mod Jørgens arbejde, en kommunal bygning hvor der var dækket op til hygge og lege; - vi blev delt ind i 5 hold og så var der konkurrence i gummistøvlekast, trillebørræs med vandflasker og gætteleg. Vi var så "heldige" at være på det vindende hold; idet gevinsten var en lille guldramme med et bryllupsbillede af parret - ha ha (Hvor finder vi dog plads til den...)
Derefter fik vi kaffe, frugt og kage - hvorefter vi sammen med resten af vores Aalborg-gruppe - Brian, Lotte, Bit - spankulerede tilbage til hotellet for at lade op igen. Benny blev tilbage ved de andre.
Kl 18:00 startede den store fest, alle kom flot klædt på må man sige - og (kobber)brudgommen var i den flotteste orange kjole :-) Rigtig smuk!
Så var der ellers fest med fantastisk mad - menuen var røget dyreryg som starter, lakseroulade som forrret, kalkunbryst med Waldorfsalat, små kartofler, garniture og estragonsauce til hovedret - mums.
Deserten var softice med sauce og krymmel, senere kaffe med hjemmelavet chokolade og hjemmebagte boller med lun leverpostej og pålæg til natmad.
Det var en hyggelig fest og kl 02 tørnede vi ind på hottellet, godt trætte og mætte.

Kl. ca 8 næste morgen stod vi op, efter at have hørt på en masse unger der spænede rundt på gangene, og daffede ned til morgenmad. Kl ca 10. gik Mitshu'en mod Viborg, hvor der igen ventede mad(!) sammen med Dorethe og Søren, som skulle have Toke med hjem til Århus, hvor han skal være på ferie til på onsdag. Kl. ca. 13 listede vi videre mod Viborg, nu dødtrætte og mætte, fik byttet bil med Anettes forældre og kørte til Pia og Lars sommerhus i Als, hvor traileren blev fyldt til randen med skovle, havemøbler, 2 trillebører, 1 cykel og en masse andet skrammel.
Da vi engelig havde tømt traileren, afleveret bilen var der slet ikke mere energi tilbage, og de sidste timer af dagen og aftennen blev spenderet på at slappe af og hygge sig.
Men en super weekend og dejligt at være sammen med gode venner igen :-)
  • Ingen etiketter