Du ser en gammel version af denne side. Se den nuværende version.

Sammenlign med nuværende Vis sidehistorik

« Forrige Version 2 Nuværende »

JA det er jo ikke lige så meget der har været på siden de sidste par uger, men mon ikke roen falder lidt over Tavervej nu..

Igår fik jeg langt om længe solgt vores Sony Kamera som både vi og End2End har haft en del glæde af, vi syntes dog egentlig det var lidt for stort at slæbe rundt på, når alle vores billeder bare skal være i "web" kvalitet.

Så der kom en gut der hed Søren og købte det - det spændende var at han idag skulle mod Indonesien og ud at sejle 14 dage med Troels Kløvedals skib Nordkaperen, som en ven havde lånt af Troels Kløvedal. Vi fik en længere og meget spændende historie om den forestående tur - spændende!!

Og så kom der jo nyt TV i mandags, 60" Sony med 3D og en Sony BluRay afspiller med 3D understøttelse. Desværre har jeg slet, slet ikke fået sat mig en dyt ind i dyrets funktioner endnu, ikke engang kanalerne er blevet sorteret. Men et fedt (og pænt dyrt) TV. Det gamle 50" plasma ved jeg ikke helt lige hvad der skal blive af, nu må vi se.

Mht. byggeriet skulle de så småt være gået igang, vi var forbi sidste uge - hvor der ikke var sket noget endnu. Men mon ikke de går igang, pengene kommer hjem fra kreditforeningen 30-9, så vi er klar til 1. rate betaling...

Ellers befinder vi os egentlig godt på Tavervej, største "problem" er at ungerne kun har 1 værelse at dele om, det giver altså lidt skærmysler engang imellem, specielt omkring pc-ere og spillemaskiner, og omkring sengetid.

Ellers er det bare dejligt, varmt og hyggeligt dernede - vi savner bestemt ikke Hørsholmvej.

Den kommende og næste weekend står i fødselsdagenes tegn, 40 år for mig og 30 år for Anette.

Endelig har Toke fået en ny hobby, bordtennis - spilles konstant i skolen, og igår var han til 2 timers træning i Gistrup - det syntes han var pænt fedt! Lige nu svinger han bare med Thor Schack så det er en fornøjelse at have med de 2 at gøre - herligt!
  • Ingen etiketter