Blog fra september, 2010

Lejlighed til salg
Sjovt at se vores første lejlighed - som jeg gav 30K for i andel - nu til salg igen - totalt renoveret og uden toilet på gangen ..

Og prisen er steget lidt på 20 år..

http://www.thorkild-kristensen.dk/?sagsnr=01050016&csstype=bolig&from=s%F8gning&
Go Netic... Go ....
http://www.computerworld.dk/art/101398/her-er-danmarks-dygtigste-it-virksomheder?a=fp_2&i=0

Desværre måtte vi se os slået på målstregen - men vi fik prisen som Bedste Konsulenthus
3D TV i weekenden
Folk tester og kigger 3D

KIG
Normann: 40 år idag... Skriv i Gæstebogen


Lidt opdateringer....
JA det er jo ikke lige så meget der har været på siden de sidste par uger, men mon ikke roen falder lidt over Tavervej nu..

Igår fik jeg langt om længe solgt vores Sony Kamera som både vi og End2End har haft en del glæde af, vi syntes dog egentlig det var lidt for stort at slæbe rundt på, når alle vores billeder bare skal være i "web" kvalitet.

Så der kom en gut der hed Søren og købte det - det spændende var at han idag skulle mod Indonesien og ud at sejle 14 dage med Troels Kløvedals skib Nordkaperen, som en ven havde lånt af Troels Kløvedal. Vi fik en længere og meget spændende historie om den forestående tur - spændende!!

Og så kom der jo nyt TV i mandags, 60" Sony med 3D og en Sony BluRay afspiller med 3D understøttelse. Desværre har jeg slet, slet ikke fået sat mig en dyt ind i dyrets funktioner endnu, ikke engang kanalerne er blevet sorteret. Men et fedt (og pænt dyrt) TV. Det gamle 50" plasma ved jeg ikke helt lige hvad der skal blive af, nu må vi se.

Mht. byggeriet skulle de så småt være gået igang, vi var forbi sidste uge - hvor der ikke var sket noget endnu. Men mon ikke de går igang, pengene kommer hjem fra kreditforeningen 30-9, så vi er klar til 1. rate betaling...

Ellers befinder vi os egentlig godt på Tavervej, største "problem" er at ungerne kun har 1 værelse at dele om, det giver altså lidt skærmysler engang imellem, specielt omkring pc-ere og spillemaskiner, og omkring sengetid.

Ellers er det bare dejligt, varmt og hyggeligt dernede - vi savner bestemt ikke Hørsholmvej.

Den kommende og næste weekend står i fødselsdagenes tegn, 40 år for mig og 30 år for Anette.

Endelig har Toke fået en ny hobby, bordtennis - spilles konstant i skolen, og igår var han til 2 timers træning i Gistrup - det syntes han var pænt fedt! Lige nu svinger han bare med Thor Schack så det er en fornøjelse at have med de 2 at gøre - herligt!
Så kom byggetilladelsen!
Da vi kom hjem fra en hyggelig dag i Århus - efter at have fejret Sarah's 1 års fødselsdag - lå byggetilladelsen klar!!

Så er det bare go go go...
Slut med H39
H39 - Kodeordet for kassen på Hørsholmvej - nøglen blev afleveret tirsdag 31-08-2010 kl 17 til de nye ejere - Held og lykke til dem :-)

Og igår fik vi endelig internet på Tavervej, det var også ved at være hårdt for 3/4 af familien - jeg manglede lige et ganske almindeligt telefonkabel, som de ikke havde i hverken Harald Nyborg, El-Mutanten eller T-Hansen (glemte at se i Biltema) Heldigvis kunne min gode ven Hans redde situationen med et kabel (og jeg har nok 10 af dem pakket ned hos Boxit...)

Igår havde både jeg og Anette også fri, til lige at få de sidste ting på Boxit, grave andre ud derfra, aflevere aflæsninger til mæglerne, forbi Ikea og købe lidt lamper osv.. Så nu kan vi sige at tingene er ved at være der..