Så er weekenden well overstået, fredag var der julefrokost med KAF (Klarup Antenneforening) - i år havde vi valgt at holde dette på Hotel Rebild, hvor der var en pakke bestående af komplet mad, vin & bar samt show med Søs og Kirsten og endelig et værelse til at crashe ud på efter endt aften.. Det blev en vældig god aften, maden er imponerende god i forhold til antallet af personer der skulle bespises, musikken absolut acceptabel og showet; ja, hvor meget jeg end ikke gad se Søs og Kirsten før showets begyndelse kan jeg (desværre) ikke sige sige mig fri for at kunne lide det, især den sidste halvdel af showet var faktisk ret morsom. Det hele blev dog temmelig spoleret af en elendig lyd, med superbrummede bas der overdøvede det meste af sangen - den lydmand skulle simpelthen skydes ned on site!! Efter festen tog Anette og jeg ind og så Harry Potter og Flammernes Pokal, jeg syntes det var en rigtig fed film, der bestemt ikke er for mindre børn - denne gang var filmen mere "koncentreret" end de forrige gange. Et lille minus syntes jeg dog var at plottet ikke helt hang sammen, man havde prøvet at lave et "Voldemort kommer tilbage" plot og flette dette ind i Tri-Wizard tourneringen, desværre var tourneringen for dominerende og min opfattelse er at "ups, til sidst skal vi lige have plottet med igen", altså: lidt mangel på fornuftig kontinuitet..
  • Ingen etiketter