Blog fra december, 2005

På kælkebakken
Idag tog Toke og jeg lige en tur på kælkebakken, det blæste pissemeget, men han ville jo gerne prøve slæden fra Sanne og Kasper, og ja, den virkede over alt forventning. Se billederne her: http://www.mos-eisley.dk/FamilieBilleder/2005/Forms/AllItems.aspx?RootFolder=%2FFamilieBilleder%2F2005%2FP%C3%A5%20k%C3%A6lkebakken%2029%2D12%2D2005&View={70745CBF-F715-4740-9455-35E21F973BC0}&1=1
Så er julen ovre...
Første dag på arbejdet giver lidt fred (der er under 10 mennesker på arbejde) til at reflektere over julen: Lillejuleaaften blev tilbragt i familiens skød med bl.a. at se "The Santa Clause 2" (Tror du stadig på julemanden), desværre for Toke kunne han ikke holde sig vågen og så ikke sidste halvdel. Selv var jeg lidt modstander af at vi skulle se sådan en gang jule-pladder, men jeg må nu indrømme at den var ret sjov. Juleaften tilbragte vi så i Århus hos Pia og Lars, det meste af min kones familie var samlet dernede, vi var vist 16 personer. Det blev en rigtig hyggeligt dag, for at komme gave-ræset i forkøbet sørgede Anette og Pia for at vi fik risalamande allerede ved 15-16 tiden, istedet for at skulle nå at spise dette efter aftensmaden - det viste sig at være en rigtig god ide.Der var selvfølgelig masser af gaver, specielt til Toke og Christopher, der væltede sig i legetøj - jeg tror vi kunne stable Play2Learn kasser fra gulv til loft, så meget fik Christopher - og selvfølgelig var der flere gengangere mellem æskerne, så der var dømt bytning! Men det kunne være værre, Kasper og Sanne scorede 4 stk. badeforhæng, hæ hæ!!Udbyttet til undertegnede var: Intensive Care CD/DVD med Robbie Williams fra mor, War Of The Worlds fra Linda og Svend Aage og et par bukser + 1 rigtig morfar trøje fra far, Nina og farmor. Første juledag foregik i Århus (vi var lige hjemme i Klarup og sove) hos Dorethe og Rasmus, hvor også Børge, Laila, Michal, Majbritt, far og Nina dukkede op - igen en rigtig hyggelig dag med et overflødighedshorn af mad at skovle indenbords... Ak ja, det er dælme hårdt at holde jul!! Anden juledag var så hos Anettes forældre, hvor vi igen (!) måtte spise os gennem et større julebord, inklusive (for nogens vedkommende) en grønlig-heste-affførings-agtig substans kaldet grønlangkål, yaiks, føj!!! Heldigvis er svogerne de eneste fornuftige mennesker der har fundet ud af at dette faktisk slet ikke er føde for mennesker... Endelig sluttede julen mere eller mindre den 27 for vores vedkommende, hvor Anette skulle på arbejde. Sanne og Kasper kom forbi på Decembervej 22 for at se alle slangerne blive fodret - vi havde en hyggelig dag hvor Kasper og jeg fik fodret de fleste af dyrerne med levende foder og vi sluttede aftenen af med at se "War Of The Worlds" under indtagelse af chips, popkorn og kage med kaffe og sodavand...
Ny (porno) juledekoration
Vi skulle lige forbi Bauhaus idag og have et lysstofrør til pytterne, og her ser vi et fint lille landskab med lys i, ungerne er vilde med det så det kommer med hjem. Ja, pænt i dagslys og i Bauhaus så det ikke vildt ud, men det er da ren porno, se selv!! http://www.mos-eisley.dk/FamilieBilleder/2005/Forms/AllItems.aspx?RootFolder=%2FFamilieBilleder%2F2005%2FNy%20juledekoration%2021%2D12%2D2005
Opdatering af Slange Reden
Slange Reden har de sidste par uger gennemgået et større omskrivning og bedre strukturering, samt jeg har fået skrevet en masse nyttige oplysninger ind man også ville kunne finde 200 andre steder :-) Besøg den.. http://www.mos-eisley.dk/SlangeReden/default.aspx
Igår skulle alle 3 Napper fodres samtidig, det var en interessant omgang, specielt at hive dem ud af terrariet, det er altså ikke helt nemt når terrariet står på gulvet og slangerne sider om grene øverst i det. Samtidig er de jo ikke ligefrem begejstrede ved at blive hevet ud, sætter sig straks i huggeposition :-) Men ud kom de da alle 3, med god hjælp fra min hjemmebaksede slangekrog: http://www.mos-eisley.dk/SlangeReden/Billeder/Slangekrog//DSC02479.jpg og fik 3 pinkies hver.
Rebild bakker
Igår lørdag var beslutningen at vi skulle ud at røre os, og det skulle hverken være i Lundby krat eller Hammer bakker, hvor vi flere gange har gået. Derimod trak Rebil Bakker, egentlig ville vi have været i Tingbæk kalkminer, men disse er lukkede i peioden movember til marts. Så vi drog afsted til Rebil Bakker og havde en dejlig times med at trave op og ned, for min skyld kunne turen sagtens have været længere, men Stoffer var også på gåben, så en time var vist passende - han tog de nu godt, nærmest bedre en Toke der brugte en del tid på at beklage sig når det gik opaf, men havde det sjovt når det gik ned af. Se billederne her: http://www.mos-eisley.dk/FamilieBilleder/2005/Forms/AllItems.aspx?RootFolder=%2fFamilieBilleder%2f2005%2fI%20Rebil%20Bakker%2010%2d12%2d2005&View=%7b70745CBF%2dF715%2d4740%2d9455%2d35E21F973BC0%7d Efter at have været i bakkerne tog vi hjem og fik noget varm kakao, imens havde vinden dog tiltaget udenfor, og på et tidspunkt fløj en 2,5 meters bjælke ned fra vores tag og perseningen derunder løftede sig i vinden: resultat var en gabende hul direkte ind under taget. Som følge af dette ringede jeg til HP Villabyg, og Henning kom op og fastgjorde det hele; han lovede mig dog at mandag var "skideballetid" for dem der ikke havde fastgjort tingene ordentlig, da han havde understreget dette var vigtigt for dem. Endelig fik vi lige set Dodgeball (http://www.imdb.com/title/tt0364725/) og War Of The Worlds (http://www.imdb.com/title/tt0407304/), den sidste syntes jeg bare var rigtig, ritig god - Tom Cruise og Spielberg er altså en fremragende kombination, ligesom i Minority Report. WOTW var fantastisk i effekter, alle "aliens" var vellavet og handligen ret spændende. Slutningen dog lidt for hurtig og amerikansk = alle overlevede, også drengen Robbie...
Tilbygning
Det skrider heldigvis godt fremad med tilbygningen, p.t. er der muret yder- og inner -mure og sat isolering imellem. Der er også sat en rem op med beslag til spærrerne, der skal samles i haven - på en del af græsplanen er bygget en skabelon til at udforme disse i. Se seneste billeder her: http://www.mos-eisley.dk/FamilieBilleder/Tilbygning/Forms/AllItems.aspx?RootFolder=%2FFamilieBilleder%2FTilbygning%2F06%2D12%2D2005%20Mur%20igang&View={1EE0E5A4-3E4C-494C-BC3D-92D1B759EC41}&1=1
Julefrokost i KAF
Så er weekenden well overstået, fredag var der julefrokost med KAF (Klarup Antenneforening) - i år havde vi valgt at holde dette på Hotel Rebild, hvor der var en pakke bestående af komplet mad, vin & bar samt show med Søs og Kirsten og endelig et værelse til at crashe ud på efter endt aften.. Det blev en vældig god aften, maden er imponerende god i forhold til antallet af personer der skulle bespises, musikken absolut acceptabel og showet; ja, hvor meget jeg end ikke gad se Søs og Kirsten før showets begyndelse kan jeg (desværre) ikke sige sige mig fri for at kunne lide det, især den sidste halvdel af showet var faktisk ret morsom. Det hele blev dog temmelig spoleret af en elendig lyd, med superbrummede bas der overdøvede det meste af sangen - den lydmand skulle simpelthen skydes ned on site!! Efter festen tog Anette og jeg ind og så Harry Potter og Flammernes Pokal, jeg syntes det var en rigtig fed film, der bestemt ikke er for mindre børn - denne gang var filmen mere "koncentreret" end de forrige gange. Et lille minus syntes jeg dog var at plottet ikke helt hang sammen, man havde prøvet at lave et "Voldemort kommer tilbage" plot og flette dette ind i Tri-Wizard tourneringen, desværre var tourneringen for dominerende og min opfattelse er at "ups, til sidst skal vi lige have plottet med igen", altså: lidt mangel på fornuftig kontinuitet..