Igår skulle Anette og jeg ind at spise på Safran

 , noget vi havde set lidt frem til, det er jo ikke så tit vi er ude sammen alene (Uden at tælle shopping i City Syd med... (smil) )

Toke skulle være alene hjemme, og Christopher skulle til mormor og morfar. Kl 17 hentede vi en burger til Toke og kørte mod Hadsundvej 86D for at sætte Christopher af.

Derefter skulle vi lige i HTH for 3. gang i denne uge; arg - jeg manglende lige en hylde til mit weekend projekt (det kommer der mere om), suk - så det var mod City Syd igen.

Derefter ind til byen og snage lidt i butikker, inden vi gik på McDonald for at få en kakao, vi var simpelthen så kolde!

Kl 19:10 troppede vi op på Safran, det så hyggeligt ud og vi fik vores plads og et menukort. Ifgl. dette serveres der nogle "exotiske retter" inden hovedretten som aperitif's, og vi fik en lille ark for at vælge 4 af 6-7 mulige - ikke overvældende...

Nå - hvad er en "eksotisk ret" - i mine øjne er det altså ikke:

  • 1 Klat Tunmousse
  • 1 Klat Taziki
  • 2 Rullede stykker laks med kaviar og creme
  • 3 Blandet salet med agurker, rødløg, feta og div. farver peber.
  • 5 Små rejer dumpet i advocado-creme
  • 1 Klat hummus

Servere med et iøvrigt lækkert varmt brød med smør - som vi måtte spørge efter sammen med drikkevarerne, efter at have ventet og muligvis blevet "glemt".

Godt ? Det var ok til prisen, men fanme ikke "eksotisk"..

Til hovedretten havde vi valgt marineret oksemørbrad - og den var dælme god, supert mørt mørkt kød med super sovs, grillede grønsager, safranris og lidt "kartoffelmos" - og i rigeligt mængder, det var godt.

Desværre var hele biksen pisse utæt og vi (og alle andre) sad og hundefrøs, flere rykkede simpelthen fra vinduespladser til midten pga. kulde, og personalet tilbød tæpper til flere.

Desserten - hvor vi ventede og ventede - kunne vi så ikke selv bestemme, de var 2 velsmagende med kedelige kugler i et isglas, med chokoladesovs som pynt på tallerkenen under, så man knapt kunne fiske det op - fladt.

Betjeningen var generelt mega sløv, trods der kun var 1/3 belægning, det var sgu tamt. Men hovedretten løftede oplevelsen noget...

Så et par timer efter, stivfrosne kørte vi hjem til varme Kærhavegårdvej 145 og krøb under dynen i stuen for at få varmen (smil)

  • Ingen etiketter