Blog fra november, 2005

Endnu en ny i familien
I mandags hentede Toke og jeg vores nye tæppe python (af Toke døbt Nappe) i Randers hos "Kasper22" fra Star-Reptiles.dk Nappe kom i det ledige 128L terrarie igår, heri fylder han godt nok ikke meget - men er en hissig lille fyr - han sad de første 20 minutter og huggede mod glasset - brugte herefter en time på at undersøge hele terrariet, endelig til sidst faldt han til ro i et hjørne. Det bliver spændende, tæpper er altså bare flotte slanger :-)
2 år idag - hvor han for første gang vinkede farvel hos Helle.
Lørdag holdte vi fødselsdag (part 1) for Christopher, det blev en hyggelig dag med mange gode og nyttige gaver; en flyverdragt, mere tøj og lidt fornuftigt til værelset; nye skamler, et gulvtæppe og en par drager :-) Alt i alt en hyggelig dag; men hvor kan gæster dog æde - specielt dem hvis navne ikke skal nævnes her, men der røg 20 boller, en brunsvire, 2 kæmpepizzaer, 8 liter cola og masser af slik og popkorn!!
Tilbygning - næste kapitel!
Så er støbning af sokkel påbegyndt, efter den yderligere udgravning blev der taget jordbundstest og da disse var ok gik de igang igår. Allerede ved aftenstid var den første del af soklen støbt. Se billeder her: http://www.mos-eisley.dk/FamilieBilleder/2005/Forms/AllItems.aspx?RootFolder=%2FFamilieBilleder%2F2005%2FTilbygning&View={70745CBF-F715-4740-9455-35E21F973BC0}&1=1
Hm, punkteret efter en tur til Århus, på mystiske vis - hjulet havde en større revne indvendigt og bilen havde lige været til service dagen før, men hvem kan vide hvad der er sket... Samtidig har vi valgt at fortsætte byggeriet; dvs. få gravet de 20 m2 jord ud, hvorefter vi regner med der er fast grund. Vores bygherre er desværre ikke en særlig flexibel mand; han vil nu gå med både træsko og seler: Efter udgravning skal bunden kontrolleres af et firma, hvorefter der forhåbentlig skal bygges. Skal der graves mere er der jo kun 1 part til at betale..
Grus i maskineriet
Igår fik vi en meget(!) dårlig nyhed fra vores bygherre; grundet det faktum, at vores hus er på opfyldt jord og dette er blødt, - skal der sokkel i 2 meters dybde for at ramme fast grund. Dette betyder at der skal fjernes 32 m3 jord mere og laves meget mere sokkelarbejde end forventet, plus at soklen skal armeres og der skal fyldes op med 32 m3 sand der skal stampes. Pris: 37.000 ekstra..... Surt show....
Byggestatus
For sådan lidt at holde øje med hvordan vores byggemand egentlig performer har jeg tænkt mig at vedligeholde et regneark over de aftaler eller ting han har lovel, om de er overholdt og evt. hvad den såkaldte "forklaring" på de eventuelt ikke blev overholdt. Regnearket kan findes her: http://www.mos-eisley.dk/Pages/Byggestatus.xls