Motivationen var absolut ikke i top idag til at arbejde videre, efter en rigtig hyggelig aften hos Brian og Lotte igår - som sædvanligt blev vi forkælet og gik stopmætte derfra ved 00:30 tiden.
Ungerne hyggesig også og fik faktisk lidt frisk luft, både med bold og trampolin.
 
Men da ungerne blev hentet kl 10 efter aftale af Linda og Sv. Aage for at tage på hesteskoen og fiske, var der ikke mange undskyldninger - indkørslen laver jo ikke sig selv.... !
Så ved 11 tiden gik vi undenfor og startede på tredie række og sled og slæbte i det til kl ca 16:30 - der var en del problemer med at få snoren rolig pga. den var svær at fæstne og det blæste en del; så jeg tror at det meste af rækken blev lagt 2 gange.
Men kl 16:30 var vi færdige, hvorefter Anette var så frisk at feje vejen så alt ser pænt ud. Principielt er stykket foran Toke's værelse nu klart til at parkere på, så snart der er dug + skærver på :-)
CIMG1805
Efter at have sumpet lidt over temaet "Hvad skal vi have til aftensmad?" ringende Sv. Aage og Linda og meddelte at de kom med 2 stk. familie pizza'er - hvor fedt var det lige :-) Tak for det.
Efter flere "klager" over at mine billeder under bl.a Familiebilleder er for store :-) har jeg lavet en skalering af dem alle, så de kun er 900 pixels høje når de bliver vist på nettet, mere er jo heller ikke nødvendigt...
  • Ingen etiketter