Lad os håbe det holder:  http://www.bt.dk/article/20090302/underholdning/90302077/ 

Christian Bale klar til sin tredje Batman

Skuespilleren Christian Bale er klar til en ny omgang Batman eller ”The Dark Knight” om man vil. Den seneste tids ”raseri-udbrud” synes ikke at have påvirket hans karriere.



Det skriver svenske Aftonbladet, der beretter at skuespilleren har sagt ja til instruktøren Chris Nolan: At han er klar til igen at iføre sig den mørke Batman-dragt.
Planen er, at den tredje Batman film skal have premiere allerede i 2011, men det er dog tvivlsomt om den tidsplan kan overholdes.

For rent faktisk er filmens manus ikke klar. Ej heller kontrakter med diverse skuespillere til de vigtige roller.

Engelske Christian Bale kom i mediernes søgelys på en lidt uheldig måde i fjor, da han blev beskyldt for at have ”overfaldet” sin 61-årige mor i London. Og sin søster med i øvrigt.
Sagen blev dysset ned som en ”misforståelse”.

Det blev også en anden ”affære” sidenhen under indspilningen til en Terminator-film i fjor.

- Filmens chef-scenograf Shane Hurlbut var ved en fejl kommet til at gå ind foran kameraet, mens Bale og hans medspiller Bryce Dallas Howard var midt i en scene.

- Optagelserne blev afbrudt af instruktør McG. Og så kan det ellers nok være, at Christian Bale mistede tålmodigheden - men ikke mælet.

Under den fire minutter lange skideballe, hvor Shane Hurlbut flere gange sagde pænt undskyld, truede Bale med både fyring og røvfuld.

- Og Bale fastslog også, at han selv ville forlade optagelserne én gang for alle, hvis ikke 'arbejdsvilkårene' blev bedre.

Hele triaden blev optaget på bånd. Og båndet blev efterfølgende sendt til filmselskabets forsikringsselskab - hvis nu Christian Bale skulle gør alvor af sine trusler om at skride.
  • Ingen etiketter