Blog

All 4 Nothing
Hm, igår købte jeg lige efter et par dages luring 3 boa'er på ca 1m samt et terrarie på 180 cm i bredden. Så aftenen igår gik lige med at rydde kontoret og en reol for at for plads til l.... Pytte-terrariet + Oskar kom ind til Toke og der var klart - 180 cm er altså en del i et kontor på 7,5 m2. Men inat fik jeg så tvivl og blev enig med mig selv om at det var for stort, så i morges afblæste jeg handlen - heldigvis var der en anden køber på hånden, så det var ikke et problem. Så denne aften er gået med at rykke hele l..... tilbage og fylde reolen igen - All 4 Nothing!!!
En tur i Randers Regnskov
Idag tog vi alle i Randers Regnskov og tilbragte ca 3 timer med at studere alle deres dyr. Egentlig var forventningen er der ikke ville være mange mennesker dernede, men det var bestemt ikke tilfældet. Selvfølgelig var der ikke pakket som i sommer perioden, men tomt var der heller ikke. Jeg havde egentlig også forventet, at de ville være svære at se og finde en del af dyrerne her i vinterperioden, men det var nu ikke rigitgt tilfældet; dog så vi ingen mus eller kakkelakker løbende omkring, men alle andre dyr var faktisk fremme. Jeg kom der selvfølgelig meget for at se på slanger; stor var skuffelsen over at der ikke var Kobra'er i deres terrarie, eller den gule Anakonda med unger vi så sidst, den var helt væk.. Se flere billeder på :http://www.mos-eisley.dk/FamilieBilleder/2006/Forms/AllItems.aspx?RootFolder=%2FFamilieBilleder%2F2006%2FRanders%20Regnskov%2022%2D01%2D2006&View={696B4518-843C-4F2C-A31F-C8453BDB8280}
Så er dåben igang..
Fuck for en gang kongelig røgelse, og på begge kanaler - hvor er det dog sørgeligt at se at de 2 førende danske kanaler begge satser på at vise dåben for fulde gardiner. Og kommentatorerne, YAIKS - gentagelse på gentagelse af dit og dat for desperat at fylde tiden ud med ligegyldig chit-chat. Det er sgu værre end en boksekamp med Kurt ved kommentator mikrofonen, jeg kan lige høre det: "Og her er lilleprinsen, et studie i bla bla bla"... Og endelig men ikke mindst, køreturen til kirken; efter hvad der rapporteres (nu ser jeg det jo ikke selv) en farefuld affærre for fodgængere og andre bilister, samt hvad der vist burde være et klip i kørekortet:  Manglende fastspændig af "lilleprinsen".. Tag mig nu ikke for en anti-royalist, blot en der er ved at være lidt træt af TV2 + DR's latterlige overdækning af sådanne begivenheder. 
Tilbygningen skrider fremaf!
Det går rigtig godt, p.t. er murerne ved at være pudsede indenfor, gulvet støbt og gulvarmen lavet. Vi forventer at der i næste uge sættes vinduer i, samt at det store vinduesparti flyttes ud i tilbygningen. Se de nyeste billeder på http://www.mos-eisley.dk/FamilieBilleder/Tilbygning/Forms/AllItems.aspx?RootFolder=%2FFamilieBilleder%2FTilbygning%2FMurpudsning%2017%2D01%2D2006&View={1EE0E5A4-3E4C-494C-BC3D-92D1B759EC41}&a=1
Unger
Er sgu da alt der kan vises mellem 20:00 og 21:00 i dansk tv efterhånden på en hverdag. Nu er det "årgang 0" der ruller over skærmen, ja undskyld jeg brækker mig over programmer om opdragelse m.v....
Seerne svigter TV3
http://ekstrabladet.dk/visartikel.iasp?pageID=330105 Og det kan man sgu da godt forstå!! Reklamer, reklarmer og reklamer...Lad os få den elendige kanal ( + den andre med konstante reklamer som Kanal 5 m.fl) sparket langt ud i rummet.
Tilbygningen fortsætter
I lyset af at vejret bliver bedre blev jeg idag kontaktet af vores byggemand (bob), der fortalte at der bliver støbt gulv på torsdag og pudset mure i næste uge. Efterfølgende vil man så flytte det store vindues parti og lave en midlertidig væg. Dejligt at det allerede går fremad igen!
Har det da ingen ende....hulk...hulk...
Ja, så bærer man lige straffen for at give sin hustru alle 24 afsnit af Matador i julegave, de sidste tre aftener har Korsbæk vist sig på vores TV, og jeg gider egentlig ikke se dem, ligeså lidt som jeg gider se Krøniken eller Nikolaj og Julie (sidstnævnete er da en værre gang kærlighedspladder der giver en ondt i mellemgulvet...). Igår møjkedede jeg mig de meste af aftenen, og sætter man sig og ser lidt på det bliver man jo fanget af skidtet - og det kan jeg ikke tillade, jeg VIL hade det. Bare lidt useriøst brok herfra, hav en god dag "and May The Force Be With You"
Syng med, den er da for sjov !!!
Nedetid igen...uha...uha
Igår var der så lige lidt nedetid igen, ved en fejl blev hele kæledyrs bilioteket slettet, så godt med en backup. Nu var denne backup lige af en 10 GB SQL database, som skulle ligges ind ved siden af den existerende, og så skulle jeg finde ud af at tage finlerne ud igen og ligge dem i den rigtige. Det tof sgu lige et par forsøg, til tider var hele mos-eisley.dk tomt, men da jeg havde backup af alle databaser var der aldrig fare på færde. Efter ca 2 timer var alle data tilbage på plads - success - sucess!!
Nedetid på Mos-Eisley.dk
Pga. min chefs tåbelige ide om at sætte tidsbegrænsning på visse firewall regler blev der lige lukket for alt afgang til serveren fra 31-12-2005 til ca. lige nu.... Det koster ham sgu en (burde være flere) omgang romkugler snarest!!
Så er julen ovre...
Første dag på arbejdet giver lidt fred (der er under 10 mennesker på arbejde) til at reflektere over julen: Lillejuleaaften blev tilbragt i familiens skød med bl.a. at se "The Santa Clause 2" (Tror du stadig på julemanden), desværre for Toke kunne han ikke holde sig vågen og så ikke sidste halvdel. Selv var jeg lidt modstander af at vi skulle se sådan en gang jule-pladder, men jeg må nu indrømme at den var ret sjov. Juleaften tilbragte vi så i Århus hos Pia og Lars, det meste af min kones familie var samlet dernede, vi var vist 16 personer. Det blev en rigtig hyggeligt dag, for at komme gave-ræset i forkøbet sørgede Anette og Pia for at vi fik risalamande allerede ved 15-16 tiden, istedet for at skulle nå at spise dette efter aftensmaden - det viste sig at være en rigtig god ide.Der var selvfølgelig masser af gaver, specielt til Toke og Christopher, der væltede sig i legetøj - jeg tror vi kunne stable Play2Learn kasser fra gulv til loft, så meget fik Christopher - og selvfølgelig var der flere gengangere mellem æskerne, så der var dømt bytning! Men det kunne være værre, Kasper og Sanne scorede 4 stk. badeforhæng, hæ hæ!!Udbyttet til undertegnede var: Intensive Care CD/DVD med Robbie Williams fra mor, War Of The Worlds fra Linda og Svend Aage og et par bukser + 1 rigtig morfar trøje fra far, Nina og farmor. Første juledag foregik i Århus (vi var lige hjemme i Klarup og sove) hos Dorethe og Rasmus, hvor også Børge, Laila, Michal, Majbritt, far og Nina dukkede op - igen en rigtig hyggelig dag med et overflødighedshorn af mad at skovle indenbords... Ak ja, det er dælme hårdt at holde jul!! Anden juledag var så hos Anettes forældre, hvor vi igen (!) måtte spise os gennem et større julebord, inklusive (for nogens vedkommende) en grønlig-heste-affførings-agtig substans kaldet grønlangkål, yaiks, føj!!! Heldigvis er svogerne de eneste fornuftige mennesker der har fundet ud af at dette faktisk slet ikke er føde for mennesker... Endelig sluttede julen mere eller mindre den 27 for vores vedkommende, hvor Anette skulle på arbejde. Sanne og Kasper kom forbi på Decembervej 22 for at se alle slangerne blive fodret - vi havde en hyggelig dag hvor Kasper og jeg fik fodret de fleste af dyrerne med levende foder og vi sluttede aftenen af med at se "War Of The Worlds" under indtagelse af chips, popkorn og kage med kaffe og sodavand...
På kælkebakken
Idag tog Toke og jeg lige en tur på kælkebakken, det blæste pissemeget, men han ville jo gerne prøve slæden fra Sanne og Kasper, og ja, den virkede over alt forventning. Se billederne her: http://www.mos-eisley.dk/FamilieBilleder/2005/Forms/AllItems.aspx?RootFolder=%2FFamilieBilleder%2F2005%2FP%C3%A5%20k%C3%A6lkebakken%2029%2D12%2D2005&View={70745CBF-F715-4740-9455-35E21F973BC0}&1=1