Blog

En ny i familien..
Denne gang en Leopardgekko, se mere på http://www.mos-eisley.dk/SlangeReden/LeopardGekko/default.aspx
Filmen har premiere i aften, og anmeldelserne er dælme så sjove, at den næsten må ses:   Jyllandposten (3 af 6 stjerner) http://www.jp.dk/kultur/artikel:aid=3739478/: Det kan godt være, at den katolske kirke i almindelighed og logen Opus Dei i særdeleshed er rasende over, hvordan de fremstilles i Dan Browns feministiske monster-bestseller "Da Vinci Mysteriet". At Ron Howards filmatisering bygger en lille kattelem ind ved at lade skurkene operere uafhængigt af kirken og logen, formilder dem næppe nævneværdigt.Men nøgternt set kan de katolske magthavere nu da kun være tilfredse. For historien om alle tiders mest succesrige strandroman er nemlig indtil videre også en succeshistorie for alle berørte.Brown selv, hans forlag - og adskillige andre forfattere og forlag har tjent kæmpeformuer og vundet verdensberømmelse. En masse obskure religionshistoriske myter og sammensværgelsesteorier er kommet til en slags ære og værdighed.Alle ordentlige, finlitterære mennesker har til gengæld fået noget at være fælles om at hade ved middagsselskaberne og skrive fnysende kommentarer om, og omvendt har de onde i fortællingen altså nu også fået rig lejlighed til at præsentere deres version af sig selv og verdenshistorien. Det hidtil så diskrete Opus Dei er blevet kendt og portrætteret viden om. Ja, om det så er Paris, har den gamle kulturhovedstad vakt fornyet interesse hos alle dem, der vil se de steder, romanen foregår.At så historien, trods alle Dan Browns besværgelser om det modsatte, er spækket med faktuelt vås - startende med et ikke-eksisterende faldgitter i Louvre, uden hvilket filmen kun ville vare 30 sekunder - vilde usandsynligheder, jammerlig dialog og personer af pap, betyder mindre i den store sammenhæng. Browns kobling af dels alskens bizarre skrøner om jagten på Jesu og Maria Magdalenes kødelige efterkommere, dels en moderne, politisk korrekt kønsbevidsthed er en konceptmæssig genistreg, og hans "pedalen i bund"-skrivestil, som de fleste romanforfattere kunne lære meget af, gør bogen til noget nær den definitive "page-turner".
Svagheder forstørret
De fleste styrker og svagheder går igen i den habile Hollywood-håndværker Ron Howards filmatisering, der stort set følger romanen loyalt og uden meget, der ligner originalitet eller inspiration. Dog har filmen tilført spredte glimt af humor og selvironi, som den højstemte roman absolut ikke har, og således at fortælle historien bare lidt mere som knaldroman end som civilisationskritik er et ganske klogt valg.
Når den som her bliver blæst op på stort lærred med kæmpebudget til såvel stakåndede historiske flashbacks fra korsfæstelsen og fremad, som til store location-optagelser i Paris og London, bliver dens svagheder nemlig også forstørret monumentalt. Både hvordan plottet jævnligt kun hænger sammen med tyggegummi og hæfteklips, og hvor gyselige Browns replikker er, når de bliver udtalt - her endda af et skuespillerhold, der er en langt mere seriøs film værdigt.Hundeøjede Tom Hanks og lille labre Audrey Tautou går aldeles seriøst til den som det overkloge detektivpar, der kan gennemskue selv de listigste koder på ingen tid, undslippe selv de største politiopbud i en håndevending og i ledige stunder oplyse hinanden og tilskueren med lange religionshistoriske foredrag. Til gengæld synes skurkene, der Hollywoods sædvane tro naturligvis alle spilles af fornemme engelske karakterskuespillere, at more sig strålende, veteranerne Ian McKellen og Alfred Molina såvel som den unge Paul Bettany, mens Jean Reno for Gud ved hvilken gang spiller Jean Reno som flosset fransk politimand.
Pudseløjerlig blanding
Bogen tager selv sin historie så alvorligt, at det givetvis kan forføre ubefæstede sjæle. Det er filmen på én gang for hjælpeløs og for selvironisk til.
Med et lidt mindre ambitionsniveau end at sætte spørgsmålstegn ved hele den kristne kirke, et noget mindre budget og langt ringere skuespillere kunne den have haft rige muligheder som munter kultklassiker, noget som Jakob Stegelman kunne vise i "Troldspejlet" engang omkring 2040. Men nu er det altså seriøse sager i milliardklassen, det her, selv om der er begivenheder og replikker, der stensikkert vil påkalde sig latter i selv den mest alvorlige biografsal - gad vide om Opus Dei afholder videoaftener?Som overophedet tyggegummi-underholdning er denne pudseløjerlige blanding af Monty Python og James Bond dog ikke rigtig til at stå for, hvis man vel at mærke er heldig at se den i det rigtige humør. Den er ved Gud og alle hans efterkommere ikke særlig god, men meget af tiden er den dårlig på en ret fornøjelig måde.jakob.levinsen@jp.dk
 Ekstra Bladet (2 af 6 stjerner) http://ekstrabladet.dk/underholdning/film/article197637.ece: Stor ståhej for ingenting
 
 
Filmatiseringen af ’Da Vinci Mysteriet’ er en kolos på nogle meget spinkle lerfødder, mener Ekstra Bladets filmanmelder
 
Indrømmet. Jeg er et af de (åbenbart) få mennesker, både herhjemme og i resten af den vestlige verden, som ikke har læst Dan Browns ’Da Vinci Mysteriet’. Jeg har skam prøvet, men vejret var for godt, sproget for dårligt og sommerferien for kort til en omgang ’Rosens Navn’ light. Det har jo så til gengæld den fordel, at jeg havde mulighed for at blive overrasket over afsløringen af, hvem der er Jesus’ efterkommer. Det gjorde jeg ikke. Ud over at være en bestseller i sig selv har ’Da Vinci Mysteriet’ også affødt en mindre industri af bøger og dokumentarprogrammer, som enten afviser eller bekræfter Dan Browns spektakulære påstande. Der, som det vel efterhånden er bekendt, går ud på, at Jesus var gift med Marie Magdalene (som altså ikke var skøge), og at parret sågar fik et barn, som opvoksede i Frankrig, hvortil Marie var flygtet efter Jesus’ korsfæstelse. Hele historien kan bekræftes, hvis bare man afkoder Leonardo Da Vincis malerier på den rette måde - deraf bogens originaltitel ’The Da Vinci Code’. Tingenes sammenhæng
Og siden Tempelherrernes tid har et broderskab ved navn Sions Priorat beskyttet denne hemmelighed - som er lig med indholdet af Den Hellige Gral - hårdt forfulgt af den katolske organisation Opus Dei, der hårdnakket har prøvet at udrydde på Sans Priorat og ’sandheden’. Indtil altså Dan Brown (ved ukrediteret hjælp fra diverse historikere) afslørede tingenes egentlige sammenhæng. Hvis man som undertegnede ikke tror på meget andet end regnormenes komme, har spørgsmålet om hvorvidt Jesus virkelig var Guds søn eller bare en indsigtsfuld profet ikke den store eksistentielle relevans. Hvilket betyder, at man med sindsro kan læne sig tilbage i sædet og koncentrere sig om, hvorvidt ’Da Vinci Mysteriet’ fungerer på egne præmisser. Kort sagt: gemmer der sig bag al mediehysteriet en god film eller ej? Ufrivillig komisk
Nu har Ron Howard (’Apollo 13’, ’A Beautiful Mind’, ’Cindarella Man’) aldrig hørt til de mest subtile instruktører, snarere en habil håndværker. Og han tynges i den grad af de tonsvis af referencer og koder han skal nå at få både nævnt og forklaret i filmen. Sidstnævnte helst så tydeligt, at de også kan være med nede på bagerste række. Og når det hele så oven i købet skal halses igennem på 149 minutter, ender ’Da Vinci Mysteriet’ som en lang selvforklarende rebus, så fyldt med hastigt løste gåder, mystiske sammenfald og krydshenvisninger, at det ind i mellem bliver nærmest ufrivillig komisk. Spændende, bevægende eller tankevækkende bliver det i hvert fald aldrig. Og så kan det jo ligesom være lige meget. De mange miljøer når aldrig at fæstne sig som andet end maleriske kulisser, og personerne - først og fremmest Tom Hanks som Robert Langdon og Audrey Tautou - løber spidsrod mellem mysterierne i så stor hast, at de aldrig når at fremstå som troværdige karakterer, men i stedet blot bliver kommentatorer, der skal forklare os, hvad vi ser på lærredet. Skurkene, bl.a. en flaggelantisk munk og en tedrikkende professor, ligner noget fra barndommens fireforestillinger. Selv klichéen om, at det var butleren der gjorde det, får vi med. Som film betragtet er ’Da Vinci Mysteriet’ en overraskende ordinær sag med et meget stort budget. Resten vil jeg overlade til dem, der finder dét interessant. Men husk, at markedsføring alene gør det ikke.  Henrik Queitsch - 14:06 - 17. maj. 2006   Politikken http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=454082: Politikens anmelder: Da Vinci er en dårlig film»Filmatiseringen af ’Da Vinci Mysteriet’ er et trofast fejlskud«, mener Politikens anmelder. Han giver to hjerter.Af Line PraszAnmelderne er ikke ubetinget begejstrede for filmatiseringen af bestselleren 'Da Vinci Mysteriet', som netop er blevet vist for første gang på Cannes Festivalen.Flere anmeldere begyndte at grine ad filmen, mens andre udvandrede.Politikens Kim Skotte er heller ikke begejstret for filmen. Han giver sølle to ud af seks hjerter og konstaterer:»Omsat til film skal ’Da Vinci Mysteriet’ pludselig ikke konkurrere med bøger, men med andre film, og her kommer Ron Howards slaviske stenografi slemt galt af sted«, skriver han og fortsætter:»Uanset skyderier, smart filmede biljagter og vovede flashbacks er der stadigvæk en pokkers masse i Dan Browns gryderet af en konspirationsteori, der skal forklares for de uindviede«, skriver han i sin anmeldelse, der bringes i torsdagens udgave af Politiken. »Hellige makrel!«
Skotte hæfter sig blandt andet ved, at hovedpersonen Professor Robert Langdon »skiftevis forklarer og lytter, og til det formål skifter frem og tilbage mellem sine to ansigtsudtryk: ’Nu skal jeg forklare dig’ og ’Hellige makrel!’«.Ifølge Kim Skotte virker vekselvirkningen mellem hidsig action og salvelsesfulde aha-oplevelser ikke på samme måde på film, som på papir:»En pirret eftertanke har det med at tage form af et bombastisk optrin, som konstant spænder ben for sig selv«.Handlingslammet Hanks
Castingen, mener Skotte, er næsten gennemført uheldig. »Sympatiske Tom Hanks er selvfølgelig, nåja, sympatisk, men virker næsten handlingslammet og benovet. Og på trods af høje tindinger med tilbagestrøget tænkehår helt uden professoral pondus«. Filmen har premiere fredag. 
Vores Kongepython'er tom og Jerry blev solgt i torsdags efter at være sondet - det viste sig faktisk at være et par, så "Tom" var vist i virkeligheden en "Tommelise". Efter at de er blevet solgt er der bestilt et par Japanske Rottesnoge (Climaphora), som er i familie med de Taiwanske rottesnoge - bare mere grønlige. De forventes at lande i Aalborg d. 21 Maj, da Thomas aka. Lost-Soul skal have dem med tilbage fra øen. [Update 17-05-2006: De er nu landet hos Thomas i København og kontrolleret, og skal hentes hos "Jimsee" på lørdag, 21-05]
Så kom varmen da endelig til Decembervej i Klarup. Lørdag var rigtigt store havedag for både os og naboen, der jo måtte siges at have et mindre efterslæb på den front, he he. Så vores kære nabo havde allieret sig med flere individer til at hjælpe med at gøre deres have lidt præsentabel og da vi efter at have været ude og storhandle fik besøg af C&C ( Connie og Carsten ) fik vi en god snak med naboen samt hyggede lidt med fjernstyrede biler, opstartsforsøg af mc og ikke mindst opmåling til den kommende terrasse - det primære formål med besøget den dag. Sidst på aftenen tændte vi op i grillen og fik en god omgang mad efterfulgt af slik og søde sager - så alt er ved det gamle: Hygge = Tygge !!! Søndag var bare endnu varmere og gik mest med at småpusle i haven, vande og rive det nye græs og ellers sådan små oprydde. Kl 19:30 satte undertegnede og Toke sig til pc'erne for at tage en slag Counter Strike med nogle af slange-gutterne, sikke en gang stryg vi fik... :-) Men det var nu meget sjovt alligevel og vi hyggede os den time det kunne fange os.
Idag var en travl dag for alle, specielt for Anette og Toke - Toke skulle til vores egen tandlæge og have et check, eftersom vores tillid til skoletandlægen kunne være på et meget lille sted. Efter tandlægen var der dømt BR og en tur i BG Bank for at hente Tokes fødselsdagsgave. Turen til tandlægen gik fint, knægten opførte sig sgu exemplarisk og sluttede endda med at sige at der ville han gerne ind igen. Ved BG Bank var der ikke lige til at parkere, men igen viste han sig fra sin store side, gik selv ind i banken og fik gaven, flot !!! Efter lidt Lego i BR blev det sidst på eftermiddagen og vi skulle ud og cykeltræne. Aftalen var at Normann skulle stå i den ene ende og Antte i den anden, så vi lige kunne hjælpe med at vende - det gik også fint, Toke og jeg smuttede op og startede i den ene ende hvorefter han cyklede ned mod Anette der var på vej mod den anden ende - men istedet for at stoppe ved hende cyklede han bare forbi hende og ned mod vendepladsen (som vi ikke kunne se) - Eder og forbandelser fløj gennem mit hoved fordi Anette ikke havde fået fat i ham; forventningen var bestemt at han ville vælte på vendepladsen - hjertet stod helt stille, men efter 20 sekunder kom han tilbage - stadig på cyklen og med et stort smil om munden. Sådan cyklede han faktisk 3-4 gange frem og tilbage på vejen og klarede selv alle vendingerne. Tilsidst skete det som jo måtte ske, at han væltede - første gang kom han hurtigt på cyklen igen, men anden gang var det ikke så sjovt, så der stoppede legen med en skrabet hånd. Men alt i alt kanon godt kørt, og imorgen kan det kun blive endnu bedre!!
Parring og VFR problemer
Hm, mine nye slanger de parrer sig, så det er jo spændende om hunnen ikke skulle smide en stak æg til mig, så der skal i den nærmeste fremtid da laves en rugemaskine, der er jo ingen der ved om de har parret sig før jeg fik dem. Det er jo dejligt, til gengæld volder VFR'en lidt startproblemer, se denne tråd om sagen: http://www.vfr.dk/forum/forum_posts.asp?TID=5673&PN=1"Heldigvis" er jeg da ikke ene om problemet, det første skridt må jo være mit batteri, da dette relativt nemt (=ingen kåbeadskildning, ingen motoråbning ) kan tackles..
Fik den nye Internet Explorer 7 på idag; straks syntes jeg det så meget blury ud, yaiks.... En mindre undersøgelse og nogle Screen Captues fandt "problemet" - IE 7 har noget Clear Type snask [Findes faktisk i hele XP] der giver anti-alias på fonts, dvs. grå kanter for at udjævne hakker - desværre ser det hele sgu da bare gnidret ud. Se den vedhæftede fil!!! Og slå det lort fra ASAP.
3 Nye til samlingen...
Af slanger, ja. Igår var Kasper, Toke, Rasmus, Mikkel og undertegnede til Retil-messe i Hedensted, en messe jeg selv havde set frem til siden jul eller noget lignende. Messen er rimelig stor, der var en del mere end på Hobro-messen i September 2005. Vi var dernede ca 4 timer, selv kom jeg egentlig for at finde et par rimelig store Boa'er eller tæpper, men endte med at rende hjem med 3 Taiwan snoge (2 hanner og en hun), hvoraf den ene var ca 2. Meter. Allerede i dag er der observeret parring, så der var jeg meget, meget heldig - spændende at se hvad det fører til. Se lidt om de nye her: http://www.mos-eisley.dk/SlangeReden/TaiwanRottesnog/default.aspx Se billeder fra messen her: http://www.rtr-total.com/fotoforum/showgallery.php?cat=553 http://www.star-reptiles.dk/forum/topic.asp?TOPIC_ID=30054
Nyt terrarie opsat
Igår aftes fik jeg endeligt opsat det terrarie som blev købt af David og Mia i starten af februar da vi hjalp Sanne med at flytte til Kjøvenhavnstup. Terrariet blev sat ovenpå det hjemmelavede og straks efter lyset var slukket hos pytterne, gik de bare igang med at undersøge hver en krog, i mindt 2 timer kravlede de overalt og rejste sig helt op af kanten og pressede hovedet ret hådt mod alle kanter og mellemrum. Det kan ikke undre at slanger er mestre i at undslippe, men sådan en kraft de kan præstere. Så iaften skal det store hjemmelavde terrarie gøres rent, så vi er klart til et eventuelt output fra messen!
Preview af Vindows Vista
Jeg var til "Mød Microsoft" igår i Bruuns Galleri i Århus hvor Microsoft viste en del om den kommende Windows Viasta (tidligere Lognhorn) for ca 700 IT folk. Der var en masse nyt i WV, specielt er der fokuseret rigtigt meget omkring sikkerhed, bla, det faktum at de fleste brugere næsten altid kører som superbrugere (administrator) for at kunne udnytte pc'ens resourcer. Hardware kravene var ikke så forskellige fra dagens XP krav, en fornuftigt CPU, 512 MB ram og gerne et grafikkort med understøttelse af DirectX 9 for at udnytte den nye "Aero Glass" teknologi der giver bl.a. gennemsigtigt rammer på vinduer og side-baren samt nogle fancy 3D funktioner når man bladrer mellem skærmbilleder. Der var også et sneak preview af Office "12" - der kommer til at hedder Office 2007, dette ser rigtigt spændende ud, der er lagt megen vægt på at forenkle bruger interfacet til at være mere context aware :-) Som forælder var det rart at se at "Parent Control" var meget forbedrer for den kommende IE 7 - således at man som forældre kan blokke sites, sætte on/off tider for browsning og logge alle aktiviteter.
Så kom den frem...
VFR'en altså!!! Læse på http://www.mos-eisley.dk/vfr/default.aspx
Messe
Så er der snart Reptil messe i Hedensted, og utoldmodigheden viser sig!! Der er linet op med 2 svogere, 2 nevøer, 1 søn og endelig barnepige til en søn - samt overdragelse af 1 vagt ( der var et kort tidsrum af panik da jeg fandt ud af at jeg havde vagt den dag...!) På messen skal der gerne 1,1 i hus af en form for Boa eller Racer... men nu må vi jo se hvad der findes dernede. Jeg er i øjeblikket ved at gøre er terrarie klart til at flytte pytterne over i, så det store er klart til messen. Aaaagghhh - kan ik vente...
Pust
WAUW - Igår kom Bushwackeren frem igen, hårdt presset af min (onde) [Rettelse pr. 03-04-2006: Lars siger han ikke er ond, bare led] kollega Lars havde jeg for en uge siden købt en ny kæde til dyret, og i et anfald af solstik igen ( = det dejlige vejr) fik jeg faktisk renset og pudset cyklen lidt. Efter at den nu var blevet helt pænt igen, fik jeg lige Lars til at sætte kæden på - og her til morgen tog jeg så jernhesten på arbejde.... Der gik max 100 meter før første fortrydelsestanke opstod i min hjerne, men jeg fik da cyklet hele vejen på arbejde - og nu her bagefter var det jo faktisk (næsten) ikke helt så slemt :-) Så er der bare hjemturen tilbage...
Jeg er netop sidste fredag blevet tilmeldt www.lovefilm.dk via et venne-abonnement. Konceptet er at LOVEFiLM har et stort udvalg af DVD film, som man laver en ønskeliste på. Disse film afsendes så direkte til ens bopæl og retuneres efter man har set filmen til LOVEFiLM (der medfølger frankeret returkuvert). Så snart de har fået DVD'en retur, sendes næste (ledige) film på ens ønske liste osv osv - På den måde kan man få op til ca 6 film om måneden, dvs. ca 16,- stykket. Udvalget spænder rimeligt bredt og der vil bestemt være noget for alle.  Allerede nu efter 5 dage har jeg set de to første film, og den næste skulle gerne shippes imorgen så den er her til fredag, så kan vi jo lige se den med hele familien, der overnatter til weekenden.
En kedelig søndag aften...
Absolut intet fornuftigt at glo på i TV, TV2 sender "Bruce Almighty" - fed film, men den blev altså givet gratis med et blad for 1-2 måneder siden og er dermed seeeeetttt..... Idag besøgte jeg lige min gode (slange)ven , Lost Soul (aka Thomas Hansen) - og fik set alle hans slanger, bl.a. en ny brun regnbue han lige havde fået (og jeg var næsten ikke misundelig). Så også hans kornsnoge, rottesnoge og lille nye Californiske, en lille hun med stribe - hvor var den sød :-) Også hans Boa fik jeg lige set og holdt, selvom den ikke var specielt stor af en boa at være - vel en meters penge, er det alligevel lidt af en kræ, når man er vandt til snoge og konge-pytter af den almindelige snak. Den havde også bidt ham nogle gange, så han var lidt nervøs for endnu en hug - men den opførste sig nu pænt nok mens jeg var der. Det blev til 1,5 time med en masse hygge og snak om slanger og en masse andre ting der lige blev taget op i farten, ikke mindst at der er reptil-messe den 8. April - noget vi bare ser frem til helt vildt!!!