Breadcrumbs

Blog

Så kom byggetilladelsen
Da vi kom hjem fra en hyggelig dag i Århus - efter at have fejret Sarah's 1 års fødselsdag - lå byggetilladelsen klar!!

Så er det bare go go go...

Puha - 27.000 for fjernvarme-etablering - det var så ikke med i de 91.000 betalt for Kloak, El og Vand...

HTH Prisen

Så var vi ved HTH i Hjørring igår og startede med at se de renderede tegninger af køkkenet fra flere vinkler, bareværelser og bryggers - imens gik diskussionen/informationen omkring løsningen og hvad der var lagt til/fra.


Efter sådan at have rundet tingene - (og det var som forventet) - bla. var et viktualieskab fjernet da de kostede for meget nåede vi frem til bundlinien (der er afsat 80.000 + 20.000 extra): 120.000 kr..

Den tyggede vi lidt på og Christian ved HTH fortalte at der var 10.000 at spare ved at lave 3 skuffesektioner om til skabe - så der blev omfordelt lidt (der er næsten kun skuffer overalt) og det kom til at passe fint - så slutprisen blev 110.000 for alle 4 rum.


Derudover havde vi jo set en sort vaskemaskine og sort tørretumbler deroppe af mærket Bosch - der passer perfekt til den kogeplade og det køle/fryseskab vi allerede havde bestilt - jeg havde kontrolleret netprisen hjemmefra - 12.600 for begge dele, dem fik vi handlet ned til 10.000.

Derudover endte vi også med at bestille en Siemens opvaskemaskine og en frithængende emhætte 90 cm bredde af mærket Termex med motor på loftet.


Alt i alt løb vi i 165.000 for det hele, hvor der var afsat 140.000 - ikke galt, syntes jeg egentlig - med sorte hvidevarer overalt, det kommer til at se fedt ud.

HTH

Vi har været hos HTH i Hjørring for at vælge køkken, badeværelser og bryggers - og på lørdag falder "dommen" omkring hvad det er rendt op i; så må vi se om Vendia's afsatte beløb på nogenmåde er bare lidt realistisk....


Åh ja, bye the way - vi fandt lige ud af at der ikke var noget vindue i bryggers, så det er der kommet på tegningen - og vinduerne i stuen er nu ført helt til gulvet.

Vi var lige nede og se en 3-værelses lejlighed på Tavervej i Klarup (i stue-etagen) som var fin fin, så den er lejet fra 1-9-2010 - En bekymring mindre !!

Ups - lige hvidevarer...

I lørdags skulle vi lige ud og kigge hos HTH på køkkener og der var en del at se på, men mine øjne blev lidt fanget af div. hvidevarer på tilbud, og de fleste havde desværre en gul seddel med "SOLGT" på. Efter HTH kiggede vi lige forbi KVIK køkkener, og inden vi havde set os om, var der købt hvidevarer for et større beløb - men sikke fede hvidevarer, specielt en  Siemens kogeplade med 5 zoner og ikke mindst - kogesensor!!! Yes da !!!

Glem prisen, den vejledende har intet med virkeligheden at gøre...

Vi fik også en fin ovn og et køleskab og fryser, begge med sorte front.

Suk - første forsinkelse...

Har lige modtaget en skrivelse fra Aalborg kommune, der mangler 3-4 ting i byggeansøgningen, så enten har Vendia klumret i det, eller også har jeg....Så nu er sagsbehandling udskudt til ultimo August pga. ferie...Samtidig er der uklarhed omkring hvem der skal ordne tilslutninger på grunden, eller om de faktisk er ordnede, da vi lige har betalt 91.000 til div. tilslutninger...


Det er pænt svært at være begejstret for Vendia lige nu...

For 5 dage siden..

Indsendte vi byggeansøgningen, dog uden forsikringspapirer som vi venter på fra Vendia; men sommerferien ligger en dæmper på alt... Det skulle tage ca 42 dage at få bygge tilladelse, så 1-9 vil være mere end fedt!

De fleste af dem anyway; det er bl.a. byggetegninger der skal sendes til kommunen - men der mangler lige noget forsikring.

Lidt overraskende var det at vi skal vælge køkken, hvidevarer etc indenfor 25 dage - så det bliver uge 29 vist afsat til...


Og idag har jeg indledt kontakt til HEF, Varmeforsyningen og Klarup's vandværk.

Grunden er købt!

Vi er lige hjemkommet fra ferie; den 1-7-2010 blev vi officielle ejere af grunden, ellers ved vi ikke hvad der er sket hos Vendia, men mon ikke papirerne er klar til kommunen...

Naturgas og nye naboer...

Igår fik vi papirerne på grunden, og så er det jo interessant at se at der faktisk ligger en naturgas ledning under den, det gav lidt bekymring.

Efter aftensmaden kørte vi derfor lige derop og snakkede med Peter, der har en grund næsten ved siden af. Han kunne heldigvis bekræfte at ledningen lå helt nede i bunden af grunden, og derfor på ingen måde var til gene eller kommer i kambolage med byggeriet.

Så idag regner vi med lige at smutte forbi advokaten og skrive papirerne under.

Efter at have sludret med Peter gik jeg tilbage til grunden, og minsanten om ikke dem der bygger på nabogrunden var ude og se på den, et ungt par med en lille baby på armen, vi fik lige en lille hurtig sludder; de bor p.t. også på Tavervej.

Så er grunden købt!

Vi har lige været ved advokaten og skrive under på grundkøbet. Efterfølgende talte jeg med Vendia, der arbejder på at lave byggeansøgningen og måske vil sende den direkte til Aalborg Kommune hvis de kan mens vi er på ferie.

Sker der noget...

Vi har desværre ikke hørt fra Vendia endnu, men jeg håber at vi når at skrive under på køb af grunden imorgen, inden vores ferie...


Og så vil jeg have taget et par billeder af grunden, måske når jeg det idag, hvis Connie og Carsten lige skal med op og se den...

30 m3 reserveret

Hos BoxIt pr. 1-8-2010, så må vi se hvor langt de rækker, det vil også komme an på hvad vi ender med at bo i.

Så er huset købt!

Fredag d. 18 Juni 2010 var vi hos Vendia Huset for at skrive under på en byggekontrakt. Vi får bygget et rimelig standard 160 m2 vinkelhus i rosa (en let orange nærmere) sten med sort tegl på toppen.

Plantegningen til huset er vi selv kommet med, det er næsten en udgave fra FM Søkær og den passer godt med de kriterier vi har sat:

1. En børne afdeling der kan lukkes til.

2. En voksen afdeling adskildt fra børneafdelingen.

3. Mulighed for at lukke mellem køkken/alrum og TV stue.

Huset bliver med en blanding af sort/grå fliser og trægulve. Alle vinduer bliver i antracitgrå i enten træ eller plastik.

Byggeperioden er sat til 6 måneder efter at byggetilladelse foreligger, så vi håber at Vendia har papirerne klar inden vi tager til Italien på fredag...