I disse dage nærmer det sig 1 år siden at VFR'ren gik ned for sidste gang, og det er egentligt pudsigt hvor lidt; eller slet ikke - jeg savner den. Forventningen var nok lidt, at i denne forårs-sæson ville det rykke lidt i højrehånden når man hørte andre mc'ere fræse gennem gadebilledet, men det sker bare slet ikke - der er simpelthen ikke noget savn. Når jeg cykler til arbejde er det nærmere lige før jeg tænker på den "stakkel" der nu skulle iføre sig lædersuit, måske fryse det første stykke, - for så at være fremme når det bliver sjovt - og så tænker jeg på den motion han ikke får, men jeg får, og så ender man sgu med at smile og føle sig som den heldige af de 2...og lige inden tanken forsvinder tænker jeg lige på de 2000-3000 VFR'ren kostede i afdrag, drift, service benz osv osv... (pr. måned, vel og mærke) Er der noget jeg skulle savne er det da hypen omkring mc'en - gutterne i VFR klubben, de beundrerne blikke osv osv.. |